Det gælder om at have styr på sin geografi, hvis man skal en tur til Kokkedal Slot.
I dag ligger der nemlig et slot med det navn i både Nordsjælland og Nordjylland. I flere år har ejerne kæmpet om retten til navnet, og torsdag bliver der skrevet et nyt kapitel i striden, når der falder dom i en sag ved Sø- og Handelsretten. Det skriver finans.dk.
Det er ejeren af det nordsjællandske slot Mikael Goldschmidt, der har slæbt Ankenævnet for Patenter og Varemærker i retten. Slotsejeren vil nemlig have nævnet til at ophæve en varemærkeregistrering fra 2008 af det nordjyske Kokkedal Slot, der ejes af ægteparret Gorm og Ann Lokdam. Det har ankenævnet dog ikke ønsket, og derfor er sagen endt i Sø- og Handelsretten.
I påstandsdokumentet skriver advokat Bjørn von Ryberg fra Absalon, der repræsenterer det nordsjællandske slot blandt andet, at slottet i Nordjylland ikke har nogen forbindelse med Kokkedal i Nordsjælland, der ligger hele 461 km væk.
Advokaten og det nordsjællandske slot har også fået lavet en forbrugerundersøgelse, der viser, at et flertal tror, at Kokkedal Slot er beliggende i Nordsjælland - og altså ikke i Nordjylland. Bjørn von Ryberg kalder derfor ifølge finans.dk varemærket for "vildledende".
Det afviser Ankenævnet for Patenter og Varemærker.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.