Formanden for Motions- og ernæringsrådet, Bjørn Richelsen, som har modtaget forskningspenge fra to store medicinalfirmaer, alt imens han talte godt om selvsamme firmaer, skal nu redegøre for sine handlinger. Det kræver Familie- og forbrugerministeriet.
»Hvis han ikke kan vise, at han kan varetage sin stilling ordentligt, så kan han blive nødsaget til at gå. Men det vil vi tage stilling til, når redegørelsen kommer,« siger Per Christiansen afdelingschef i Familie- og forbrugerministeriet.
Bjørn Richelsen skal have redegørelsen klar på onsdag. Ifølge Per Christiansen kan tre ting være en konsekvens af onsdagens møde:
Bjørn Richelsen kan blive nødsaget til at gå, han kan blive bedt om at bringe sagerne i orden eller, at der ingenting sker.
»I sidste ende er det ministeren, som beslutter hvad der skal ske,« siger Per Christiansen.