Søndag eftermiddag klokken 16 er der igen normal trafik på E45 Østjyske Motorvej ved Skanderborg.
Tidligere på dagen var der forsinkelser i trafikken på op til 40 minutter.
Det skyldtes et akut asfaltarbejde, der blev sat i værk, efter at der var registreret slaghuller i vejen.
Det var en cirka fem kilometer lang strækning mellem afkørsel 52 Skanderborg V og afkørsel 54 Ejer Bavnehøj, der var ramt af vejarbejdet.
Strækningen har normalt tre vognbaner, men de var indsnævret til én vejbane som følge af det akutte vejarbejde.
Søndag eftermiddag kort før klokken 15 var der cirka fire kilometers kø på strækningen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.