AGF og Randers FC havde begge muligheden for at vinde femtepladsen i Superligaen samt den østjyske håneret, da de søndag tørnede sammen på Essex Park i Randers.
Der var ellers lagt op til action fra kampens start. Allerede efter seks minutter fandt Søren Berg den franske angriber, Bédi Buval, i feltet, og han kunne sende bolden i nettet bag AGF-keeper Steffen Rasmussen, skriver flere medier.
Føringen holdt dog kun i ti minutter, hvor AGF-forsvareren Dan Tomassen pludselig stod fri foran Kevin Stuhr-Ellegaard i Randers-målet, og han scorede sikkert til 1-1.
Resten af kampen bød på adskillige chancer, men alligevel blev det kun til de to mål. Dermed formåede ingen af klubberne at hente de vigtige point, der eller kunne have betydet en komfortabel femteplads i Superligaen.