Det var noget af en magtdemonstration fra Slagelses side, da de lørdag gæstede KIF Vejen i semifinalen i pokalturneringen. Allerede efter få minutter var sjællænderne foran 11-2, og derefter kom sejren aldrig rigtigt i fare. KIF Vejen kunne simpelthen ikke stille noget op imod ligaens nummer et, der var klar fra start. De stod flot i forsvaret, havde mange forrygende kontraangreb, var usvigeligt sikre i afslutningerne og kunne gå til pause med en føring på 17-8.
At KIF Vejen for blot 14 dage siden var i stand til at presse topholdet var ikke til at se i dag. KIF-spillerne blev i dagens opgør presset til at forcere afslutningerne, og i banens modsatte ende halsede de håbløst efter Slagelse-spillernes hurtige og kreative angrebsspil.
I anden halvleg blev det ikke bedre for jyderne, da holdets makedonske profil Klara Boeva måtte udgå, efter hun vred om på venstre ankel.
Først i slutfasen slækkede Slagelse en smule på koncentrationen, og KIF Vejen formåede at reducere lidt af den ydmygende føring.
Finalen i denne sæson spilles i Århus den 30. december, og da skal Slagelse møde vinderne af det andet semifinaleopgør mellem Viborg og Ikast, der afgøres senere i eftermiddag.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.