Slagelse DT skal spille en række af deres håndboldkampe i Roskilde i næste sæson. Det skriver Roskilde Avis. Ifølge Slagelses formand, Karsten Madsen, er der tale om en fornuftig del af kampene. Aftalen er kommet i stand, fordi Roskilde Bank er trådt ind som sponsor af Slagelse DT.
»Vi er positive over for det og ser ingen problemer i den sag. Holdet har også tidligere spillet hjemmekampe i Roskilde-Hallerne,« siger formand, Karsten Madsen til Roskilde Avis.