Det tidligere storhold Slagelse FH har mistet fire profiler, og kæmper nu for både sportslig og økonomisk overlevelse.
Tirsdag aften håber holdet på sæsonens første sejr i mødet med Horsens i Antvorskovhallen. Men sejren skal i så fald komme på baggrund af en trup, der kun tæller 14 spillere.
Målvogter Marie Møller siger dog til klubbens hjemmeside, at truppen aldrig har været i bedre stemning.
"Der bliver gået til den til træning, og vi er kommet ud over usikkerheden over hvem der bliver, og hvem der tager af sted, siger hun.
Slagelse FH har sagt farvel til Helene Bruhn Sørensen, Mette Gravholt, Beth Jørgensen og Stine V. Pedersen, der fortsætter deres karrierer i andre klubber i 1. division.
Horsens er favorit til at vinde aftenens kamp. Sidst de to hold mødtes vandt Horsens med 26-24.