Når ældre danskere trækker i arbejdstøjet, er det i stigende grad efter at have skyllet smertestillende medicin fra det store pilleglas ned med morgenkaffen. Det skriver A4 Nu
Således viser en ny analyse, som fagforbundet 3F har lavet på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen, at andelen af 60 til 65 årige, der bruger svagt smertestillende medicin på recept er steget med syv pct. fra 2014 til 2019.
Undersøgelsen dækker over medicintyper som Panodil og Ipren, der kræver recept, hvis man som borger vil have adgang til medicinen i store mængder.
Jan Hartvigsen, professor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, kalder det et problem, at flere og flere ældre er nødsaget til at bruge smertestillende medicin for at klare hverdagen.
- Hvis man er nødt til at bede sin læge om store mængder smertestillende piller for at klare arbejdsdagen, så er man jo ikke et godt sted i livet. Det er ikke en rar situation at være i, siger Jan Hartvigsen.
- Det viser, at der tilsyneladende er en gruppe ældre, der har svært ved at klare de krav, som arbejdsmarkedet stiller til dem, tilføjer professoren.
Flere seniorer på arbejdsmarkedet
Stigningen i medicinforbruget kommer i kølvandet på efterlønsreformen, der trådte i kraft 2014, og som betød, at mulighederne for at trække sig tilbage på efterløn blev kraftigt forringet. Reformen har desuden bevirket, at efterlønsalderen er blevet sat gradvist op siden 2014, og har i sidste ført til, at langt flere seniorer er blevet på arbejdsmarkedet.
3F's analyse af Sundhedsdatastyrelsens tal viser desuden, at forbruget af svagt smertestillende medicin for de 60 til 65 årige faldt i årene inden reformen.Ifølge Jan Hartvigsen peger tallene på, at der tilsyneladende er en gruppe ældre, der er fanget "mellem to stole på det danske arbejdsmarked".
- Forstået på den måde, at en del af de her mennesker højst sandsynligt ville have trukket sig tilbage på efterløn, hvis det var en reel mulighed. I stedet er de blevet ved med at arbejde, selvom deres krop fortæller dem, at den ikke kan blive ved i samme tempo, siger Jan Hartvigsen.
- I den forbindelse mener jeg, at vi mangler at finde en løsning på, hvordan de her mennesker får en værdig udgang fra deres arbejdsliv. Derfor er det også helt fair, at man fra politisk side afsøger mulighederne for, at en del af den her gruppe får nemmere ved at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis deres krop er slidt ned, siger Jan Hartvigsen.
Hos fagforeningen 3F kalder næstformand Tina Christensen udviklingen i 60 til 65 åriges medicinforbrug for "helt hen i vejret". Hun peger på, at en del af forklaringen skal findes i tilbagetrækningsreformen fra 2014.
- Hvis man havde haft muligheden for at trække sig tilbage på det tidspunkt i en arbejdsliv, som eksempelvis efterlønnen havde mulighed for, så havde det sikret en mere værdig tilbagetrækning for de mennesker, som den dag i dag er nødt til at gå medicineret på arbejde. Der er ingen, der kan være tjent med at skulle putte smertestillende medicin i tasken sammen med madpakken og termokanden.
Har du noget belæg for at sige, at det øgede antal recepter på smertestillende til aldersgruppen skyldes, at man har hævet efterlønsalderen?
- Nu er jeg jo ikke professor. Men jeg synes da, det er tankevækkende. Jeg tror, der er et sammenfald. Der ikke nogen, der har lyst til at gå på arbejde med smertestillende medicin i tasken. Det er jeg sikker på, siger Tina Christensen.