En ung mand blev i nat udsat for et groft hjemmerøveri på Fyn.
Manden, der er fra Litauen og arbejder som landbrugsmedhjælper, fik besøg af de tre maskerede røvere, der brød ind i mandens lejebolig i Søndersø ved Odense.
De slog og sparkede manden og truede ham med et oversavet jagtgevær og en kniv. Derefter stjal mændene blandt andet penge, en computer og mandens bil, som han havde lånt af en ven.
Den unge mand blev tapet fast til en stol, inden røverne forlod stedet i den stjålne bil.
Ingen er endnu anholdt i sagen, som Fyns Politi nu efterforsker. De tre røvere talte alle udenlandsk.