Politiet har anholdt en mand, der affyrede flere skud gennem døren til et klasseværelse på en skole i Orivesi i Finland.
Det skriver den svenske avis Aftonbladet.
Der er ingen forlydender om tilskadekomne, og politiet har pågrebet en mistænkt.
Der er efter sigende tale om en lokal mand født i 1989.
Angrebet var hurtigt overstået, rapporterer den finske radio ifølge svenske medier.
De studerende låste sig inde i klasseværelset, da skyderiet begyndte. Ifølge lokale medier, er et halggevær blevet benyttet til skyderiet.
Politiet bekræftede hændelsen, men ville ikke gå i detaljer. De oplyser mere senere på dagen.
Orivesi ligger nordøst for Tampere i det centrale Finland.
Finnerne har tidligere oplevet skoleskyderier. Tilbage i 2008 blev ti elever dræbt, da en 22-årig elev åbnede åbnede ild på finsk skole.
Det skete på handelsskolen i Kauhajoki i det vestlige Finland. Gerningsmanden forsøgte selvmord, men døde i første omgang ikke. Han døde senere på dagen.
Også i 2007 skød en studerende en række af sine medstuderende og to ansatte. Seks elever, skoleinspektøren og skolesygeplejesken blev dræbt, inden han tog livet af sig selv.
Kilde: Aftonbladet