Politiet har haft travlt lørdag eftermiddag, da der har været skyderi på Aalborg Havn.
Det skriver ekstrabladet.dk.
Politiet har afspærret havnefronten lørdag eftermiddag, og nu leder de efter patronhylstre fra skudepisoden, der fandt sted omkring middagstid.
Ifølge ekstrabladet.dk's udsendte reporter, så har politiet anholdt otte personer, hvoraf flere havde fået strips på og hænderne i plasticposer.
Skudepisoden er angiveligt banderelateret.
Mindst en af de indblandede i det aktuelle skyderi skulle ifølge netavisen have en relation til et skuddrama, der fandt sted i Aalborg i oktober sidste år.
Politiet har ikke haft tid til at kommentere på sagen endnu.