Der har søndag aften været et skyderi i Labofaparken, der ligger i Skælskør.
Det oplyser vagtchefen ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi på Twitter.
Skyderiet fandt sted kort før klokken 22, lyder det.
Den formodede gerningsmand er blevet anholdt på et værtshus i Slagelse ved 00.30-tiden, oplyser politiet.
Der er endnu ikke offentliggjort nogle oplysninger om, hvorvidt nogle personer er kommet til skade i forbindelse med skyderiet.
/ritzau/