Det ligger ellers lige til højrebenet.
Bitter skuespiller laver grin med sin far i en af sine film.
Men der er slet ikke noget om det. I hvert fald ikke, hvis du spørger Rob Schneider selv.
I hans nye film, 'Bad Stan', spiller han en uærlig ejendomsmægler, og kritikere mener, rollen er baseret på Schneiders egen far, der også var ejendomsmægler.
Rob Schneider, der også har instrueret filmen, afviser dog alle beskyldningerne.
"Min far var en virkelig ærlig fyr. I San Francisco var han den første til at leje ud til amerikanerne af afrikansk oprindelse tilbage i 1954. Han ville aldrig tillade at folk købte nye hjem, hvis de ikke havde råd til at betale," siger skuespilleren til Starpulse.com.