Skuespiller afslører: Jeg valgte kærligheden frem for børnene

Søren Østergaard mener det er forfærdeligt at få børn, verdenssituationen taget i betragtning.
Søren Østergaard har aldrig fået børn.
Søren Østergaard har aldrig fået børn. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix/arkiv

Faktisk scorede Søren Østergaard Lisbet Lundquist, mens hun fortsat var gift med entertaineren Eddie Skoller.

De mødte hinanden på teatret, og den dengang 30 år gamle Søren Østergaard blev så forelsket, at selv en etableret entertainer ikke kunne stå i vejen for hans kærlighed til den 14 år ældre Lisbeth Lundquist.

Og kærligheden holder ved. I maj blev Søren Østergaard 60 år og han har ikke fået børn. Han fortæller til Her og Nu, at han valgte kærligheden frem for børnene.

- Lisbet og jeg var bare ikke i stand til at få børn. I dag ville det også være forfærdeligt at få børn, når man ser på hele verdenssituationen. Det hele er jo ved at gå i opløsning, siger Søren Østergaard til ugebladet.

Lisbet Lundquist var gift med Eddie Skoller fra 1983 til 1990. Sammen fik de datteren Marie.

Til næste år har Søren Østergaard og Lisbet Lundquist været gift i 25 år og kan fejre sølvbryllup.


Søren Østergaard og Lisbet Lundquist er her fotograferet sammen på vej til bal hos dronningen. Billedet er fra 1999. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix/arkiv

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.