Østjyllands politi har natten igennem været til stedet på tankstationen Cirkel-K på Silkeborgvej i Aarhus, efter, der sent søndag aften blev affyret flere skud der.
En 19-årig ung mand blev ramt af skud, men er uden for livsfare. Han er blevet bragt til Skejby Sygehus, hvor politiet også har været massivt til stede.
Politiet har natten igennem været til stede og undersøgt området omkring tanken. Øxenholt Foto
På twitter efterlyser politiet vidner til skyderiet:
- Politiet har været til stede i området hele natten og efterforsket episoden. Vi søger vidner til episoden, skriver politiet på twitter.
Cirkel-K butikken ligger på Silkeborgvej i Aarhus tæt ved Gjellerup. Øxenholt Foto
Anmeldelserne om skud på tankstationen kom klokken 22.25 søndag aften. Og selv om politiet har arbejdet natten igennem, står de stadig uden både motiv eller gerningsmand.
- Vi har intet om motiv eller gerningsmand på nuværende tidspunkt. Vi har været derude hele natten og efterforsker naturligvis fortsat, siger vagtchefen mandag morgen til Ekstra Bladet.