Det var et mirakel at en 26-årig mand overlevede, da han tirsdag aften blev ramt af kugle i hovedet.
Han sad i sin lejlighed på Amager og spillede computerspil, da et projektil fløg gennem vinduet og ramte mandens næse, inden det satte sig fast i kindbenet under de ene øje.
Politiet er stort set på bar bund sagen og ved ikke, om manden er offer for et drabsforsøg, eller om han blev ramt tilfældet. Politet aner heller ikke, hvilket våben han blev skudt med, eller hvor skuddet kom fra.
Den 26-årige er ikke afhørt endnu. Det vil først ske onsdag formiddag efter endt operation.
- Når manden er opereret, forventer vi at kunne afgøre gerningsvåbnet, og vores teknikere undersøger først gerningsstedet her til morgen, siger kriminalpolitiets centrale vagtleder til ekstrabaldet.dk.
Politiet efterlyser vidner, der kan have set noget ved Frankrigsgade og Wittenborggade på Amager omkring klokken 21.40 tirsdag aften. Københavns Politi kan kontaktes på telefon 3314 1448.