En polterabend på en stripklub i New York endte lørdag i en tragedie, da den kommende brudgom blev skudt og dræbt af politiet.
Den 23-årige Sean Bell blev dræbt og to af hans venner alvorligt såret, da politiet affyrede op mod 50 skud mod deres bil på vej væk fra stripklubben. Bell skulle senere lørdag giftes med sin forlovede, med hvem han har to børn.
Ifølge politikommissær Raymond Kelly havde de unge mænd forud for skyderiet påkørt en civil politimand og en politibil, men om det var det, der fik betjentene til at trække deres våben, ville han ikke bekræfte.
Flere politibetjente befandt sig undercover på stripklubben, som mistænkes for at være hjemsted for ulovlig aktivitet såsom narkohandel og prostitution.
New Yorks borgmester Michael Bloombergs siger ifølge CNN, at politiet troede, at mændene i bilen var bevæbnede. Politiet har dog ikke fundet våben i bilen.
Skuddramaet har fået familien til den dræbte til at anklage politiet for at overreagere i situationen. Den kendte præst og borgerrettighedsforkæmper Al Sharpton, der lørdag mødtes med den dræbtes familie, mener, at politiet skjuler oplysninger om skyderiet.
»Det her stinker. Der er noget ved denne historie, der ikke virker rigtigt,« siger han til CNN.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.