Sagen om drabsforsøget i Rønne, der fandt sted fredag, har nu taget en ny drejning. Politiet har nemlig fundet en stort lager amfetamin i forbindelse med en ransagning af en lejlighed, der tilhørte to mænd, der indtil nu har været mistænkt i sagen.
"Der er ikke længere bestyrket mistanke om forsøg på manddrab. Derimod er de sigtet for overtrædelse af narkoloven, fordi politiet fandt et stort lager af amfetamin i forbindelse med ransagningen i deres hjem," siger politikommissær Peter Jørgensen ifølge dr.dk.
De to mænd vil blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om fængsling på grund af amfetaminen, oplyser politikommissæren.
Samtidig er en tredje person, en 33-årig mand også anholdt, sigtet for drabsforsøget i går på en 32-årig mand, der bor i en lejlighed på Store Torvegade på Bornholm.
Han nægter sig skyldig, men skal i grundlovsforhør lørdag eftermiddag. Politiet oplyser, at den 33-årig mødtes med den 32-årige på et værtshus i byen inden skudepisoden.