Politiet blev alarmeret mandag aften klokken 21.51. Ved en landejendom i nærheden af Hadsund, blev en 40-årig mand fra lokalområdet fundet dræbt. Skudt med et haglgevær.
Seks er blevet anholdt i sagen. To er blevet sigtet for medvirken til drab og drab. Det drejer sig om en 22-årig mand og en mand på 51.
- Jeg kan sige, at vi kender nogle af personerne, men yderligere kan jeg ikke sige, siger vicepolitærkommisær ved Hobro Politi, Lars Nørskov Jørgensen, til Avisen.dk.
De seks anholdte bliver fremført i et grundlovsforhør for lukkede døre senere i dag.