En familie i Viborg fik sig lidt af et chok, da der torsdag aften blev affyret skud mod deres hjem.
Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Familien var hjemme i huset på Kellerupvej, da ukendte gerningsmænd begyndte at skyde mod deres hjem. Ingen blev dog ramt.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at der er blevet affyret 12-15 skud mod et vindue i huset. Motivet er endnu ukendt.
Politiets tekniker er fortsat på stedet.