Noget stort kan være under opsejling i Boston-forstaden Watertown. Her er politiet på intensiv jagt efter den 19-årige mand, som mistænkes for bombeangrebene ved Boston Marathon.
Natten til lørdag dansk tid er der blevet hørt skud i Watertown, fortæller øjenvidner til nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge CNN's kilder kan der være tale om, at den mistænkte bombemand har barrikaderet sig og nu er belejret af politiet. Intet er dog endnu bekræftet fra officielt hold.
/ritzau/