Det siger næsten sig selv, at tjærestoffer ikke er noget, du har lyst til at indtage.
Hvis du ryger, ved du nok godt, at du indtager nogle mikrogram om dagen. Luftforurening bidrager også.
Men langt størstedelen af tjærestofferne kommer faktisk fra din kost.
Fødevarestyrelsen henviser til en amerikansk undersøgelse, der viser, at gennemsnitligt 96 procent af indtaget kommer fra fødevarer.
- Tjærestoffer er genotoksiske og kan virke kræftfremkaldende, fortæller Pelle Thonning Olesen, som er seniorrådgiver i Afdelingen for Risikovurdering og Ernæring på DTU Fødevareinstituttet.
Det betyder, at stofferne kan lave skader på dit dna, som i sidste ende kan føre til kræft.
Du får ikke kræft, bare fordi du indtager en smule tjærestoffer. Det gør alle hver eneste dag - fra brændeovnen, luftforureningen, smøgerne eller grillmaden.
Men det er en god idé at skære ned, hvor du kan, fordi risikoen bliver større, jo flere du indtager.
Værre at spise dem end indånde dem
Steffen Loft er institutleder på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Han har været med til at lave dyreforsøg, der viser, at det er skadeligt at indtage partikler med tjærestoffer fra såvel indånding som indtag gennem mavesækken.
- Det skader lidt forskelligt i organerne - men begge dele er bestemt skadeligt. I nogle tilfælde er det faktisk værre at spise end at indånde partikler med stofferne, siger Steffen Loft.
Vil du skære ned, er grillet mad et oplagt sted at starte. Undgå at branke kødet, og sørg for, at der er så stor afstand som muligt til varmekilden, råder Fødevarestyrelsen.
Det er nemlig særligt tilberedningen, der medfører tjærestoffer - også kaldet PAH, som er en forkortelse for polycykliske aromatiske hydrocarboner.
- Partiklerne sætter sig også, når vi røger fødevarer, fortæller Pelle Thonning Olesen.
Mængden af tjærestoffer afhænger af, hvor kraftigt fødevaren er røget.
- Kontamineringen er generelt mindre i koldrøgede produkter end ved varmrøgning, hvor produktet er tættere på soden og røgen, siger han.
Væk med skindet på makrellen
- Men køber du en hel røget makrel, så vil langt det meste sidde på overfladen. Så når du tager skindet af, fjerner du mange af PAH'erne. Stofferne trænger ikke specielt dybt ind i fødevaren.
Tjærestoffer kan også findes et mindre åbenlyst sted, nemlig i nogle typer af tørret frugt - for eksempel bananchips, som bliver friturestegt.
Også friske grøntsager kommer med en risiko for tjærestoffer.
- Forureningspartiklerne kan sætte sig på plantedele, og dem kan man komme til at spise, hvis man ikke vasker dem grundigt. Det gælder eksempelvis salat, som har en stor overflade, fortæller Steffen Loft.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk, Ritzau FOKUS