Selvom skraldemændene i HCS i går fik Arbejdsrettens ord for, at deres arbejdsgiver nu kan fyre dem, fortsætter de strejken.
Det afgjorde de på et møde fredag morgen.
"Vi besluttede enstemmigt at fortsætte strejken, men selvfølgelig påvirker det os, at der er en risiko for, at vi bliver fyret," siger skraldemændenes talsmand, Ronni Larsen, til Newspaq.
Han tør dog ikke gætte på, om ledelsen i HCS vil gribe til fyrings-våbnet.
Skraldekonflikten, der rammer en række kommuner på den københavnske Vestegnen, har stået på i snart to uger.
Det er femte gang alene i år, at skraldemændene i HCS strejker. Ifølge de ansatte skal der en helt andet virksomhedskultur til, før de vil gå på arbejde.
De har ikke tillid til ledelsen og mener, at der er for meget 'kæft. trit og retning' på HCS.
I går opsagde Herlev som den første af de berørte kommunen sin aftale med HCS.