Af Camilla Ahlmann-Jensen
caje@avisen.dk
@BRØD:Skraldespandene bliver ikke tømt. Og man kan heller ikke tømme traileren på byens nærgenbrugsstationer.
I løbet af morgenen og formiddagen i går spredte en strejke sig blandt medarbejdere i Odense Renovationsselskab. De ansatte strejker i sympati med deres kolleger i Århus, der på nu tredje uge har nedlagt arbejdet i protest mod, at ledelsen i renovationsfirmaet HCS blandt andet har sendt skriftlige advarsler om fyring til to langtidssygemeldte medarbejdere.
Den odenseanske strejke rammer hele byen. Odense Renovationsselskab står for at hente affald hos tre ud af fire husstande, men også den anden aktør i byen, Marius Pedersen, der tømmer skraldespande i det sydvestlige Odense, er ramt, da de ikke kan komme af med affaldet på den blokerede forbrænding.
Nye møder til morgen
Thomas B. Jørgensen, direktør i Odense Renovations-selskab, er ked af situationen.
»Det er dybt beklageligt, at vi nu bliver blandet ind i noget, vi ikke har part i. Vi er ikke en del af problemet i Århus og kan heller ikke være med til at løse det,« siger han.
»Der er derfor ikke så meget andet at gøre end at opfordre vores folk, så kraftigt vi kan, til at gå på arbejde igen.«
Hvorvidt strejken fortsætter, eller om der igen bliver hentet skrald og åbnet for porten til nærgenbrugsstationerne i dag, afgøres på faglige møder her til morgen.