De 50 skraldemænd på Vestegnen, der i sidste uge kvittede jobbet i en overenskomststridig konflikt med deres arbejdsgiver, lever ikke for kold vand og brød.
Skraldemænd fra Frederiksberg og København spytter nemlig penge i kassen, så skraldefolkene kan fortsætte tilværelsen på vanlig vis.
"Der går en hat rundt en gang i ny og næ oppe i kantinen, og den putter folk nogle penge i, og det er nogle penge, de har lyst til at støtte deres kolleger med," siger fællestillidsmanden for de ansatte i R98, Palle Nissen, til politiken.dk.
Den netop anholdt talsmand for skraldemændene på Vestegnen, Ronni Larsen, bekræfter, at skraldefolkene får penge fra kollegaer inde i byen.
"Der bliver sørget for, at vi har mad på bordet. Det er også andre skraldemænd, der hjælper, og som giver en skærv til vores kamp," siger han.
Ifølge kilder Politiken har talt med, er strejken på Vestegnen del af en større kamp mod udliciteringer i skraldebranchen. Skraldefolk i hele hovedstader frygter nemlig, at private ser sig lune på erhvervet, fordi de angiveligt giver lavere løn og hårdere arbejdsvilkår.