Billeder af fedtfyldte halspulsårer, svulster i halsen og hjerneblødninger har på tre uger fået rekord mange rygere til at søge rådgivning hos Sundhedsstyrelsens Stoplinien.

Men erfaringer viser, at kampagner kun hjælper de rige og veluddannede rygere.

De fattige og uudannede har de kun yderst begrænset effekt på, lyder det fra flere eksperter, som Nyhedsbureauet Newspaq har talt med.

"Kampagner rammer i væsentlig grad de rigeste og højest uddannede, fordi de i højere grad har ressourcer, de kan aktivere til at lægge deres livsstil om. Hvis man skal ramme de andre grupper, så skal der andre midler til," siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut.

Han peger på, at de fattigste og svageste danskere skal skodde smøgerne, så er der kun én eneste ting, der er rigtig effektiv: Højere tobaksafgifter skal få priserne kraftigt i vejret.

I Kræftens Bekæmpelse er det en gammelkendt sandhed, at rygekampagner generelt har kraftig social slagside.

"Hvis man ser tilbage, så er der i høj grad lavet mange kampagner gennem de sidste 25 år. Og dem, der er holdt op, er de veluddannede, der er modtagelige for budskaber om, at det er farligt at ryge. Det er de mindre uddannede generelt ikke," siger projektchef Niels Them Kjær.

Overlæge Phillip Tønnesen fra Lungemedicinsk Afdeling på Gentofte Hospital er positivt overrasket over, at så mange tager kontakt til Rygestoplinjen. Han roser kampagnen 'Hver eneste cigaret skader dig' for at gå efter at ramme de lavere sociale grupper. Men han er ikke sikker på, at det lykkes i den sidste ende.

"Kampagnen er oprindelig målrettet folk med kortere uddannelser og arbejdere i Australien. Det kan man se på figurerne i kampagnen, der f.eks. tænder en smøg på komfuret. Det er altså ikke 'high class'. Men om den er effektiv i Danmark, det mangler vi endnu at se," siger han.

Sundhedsstyrelsens centerchef, Else Smith, er enig i, at de ressourcestærke har lettere ved at tage budskaber til sig. Men påpeger, at kampagnen har været afprøvet og evalueret i f.eks. Norge med gode resultater.

"Det har vist sig, at den ikke kun motiverer højtuddannede, men også andre grupper til at sige, at nu 'stopper jeg'. Kampagners formål er at sætte noget på dagsordenen. Der skal flere tiltag til, ellers påvirker det ikke adfærden," siger hun.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) henviser til, at skrækkampagnen blev lanceret i Australien i 1997, og at den der har givet 55.000 færre dødsfald i flere sociale grupper.

"Rygning i sig selv rummer jo en social skævhed, men det er jo den, vi vil gøre op med ved at få folk til at holde op med at ryge," siger han.