Den første afhentningsordning er netop ved at blive rullet ud over hele landet. Kaffeproducenten Nespresso genanvender allerede deres eget affald i 27 lande verden over, og nu er turen så kommet til Danmark.
”Vi har jo lært denne ordning at kende inde i miljøministeriet som Nespresso-modellen. Fordi det er første gang en virksomhed får mulighed for at tage sine egne produkter retur,” udtaler miljøminister Kirsten Brosbøl.
Ordningen kan gøre en kæmpe forskel
Kaffeproducentens nye initiativ hilses velkommen af flere miljøeksperter, som mener, at initiativet kan bane vejen for andre og mere miljøvenlige affaldsordninger.
”Det kan gøre en rigtig stor forskel fordi de kan begynde at tænke deres produkter på en ny måde. Det er ikke bare et produkt, de sender ud til nogle forbrugere, men de skal tage produktet tilbage igen og genanvende det til nye produkter,” forklarer miljøekspert fra Danmarks Naturfredningsforening Sine Beuse Fauerby.
15 mil. ton affald smides ud årligt
I Danmark smider vi hvert år over 15 millioner ton husholdningsaffald ud. Og fordi emballering som kaffekapsler, leverpostejsbakker og alufolie, som i øvrigt kan genbruges mange gange, smides ud i stedet for at blive genanvendt, hilses en privat affaldsordning velkommen.
Kun i udvalgte butikker
Nespresso, der altså er den første til at blive godkendt til at drive en privat affaldsordning, giver i første omgang de kaffedrikkende danskere muligheden for at aflevere brugte kapsler i udvalgte butikker landet over, og garanterer samtidig kunderne, at aluminiummet bliver genbrugt.
Ovenstående indhold er sponsoreret