- Topkamp i Tyskland mellem Lokomotiv Leipzig og Brøndby. 20 mod 20. Efter tre minutters hård, intens og aggressiv kamp stod Fri Sport (Brøndby) som vindere.
Sådan lyder det i et af de mere end 600 opslag på den offentlige Instagram-profil "thetroublemakingvikings".
På de efterfølgende billeder ses en gruppe veltrænede mænd med slørede ansigter tordne mod hinanden med knytnæverne hævet.
De skal til at slås med hver deres respektive fodboldklub som holdnavn, indtil et af de såkaldte "skovhold" står på benene som vinder.
Slåskampe som denne handler hverken om fodbold eller om vold - det handler om at være stærkest i en sportsgren, der har sine egne uskrevne regler, forklarer en kæmpende "skovdreng", der drømmer om en officiel dansk liga.
Han ønsker at være anonym, men Ritzau er bekendt med skovdrengens identitet.
- Det handler om at møde ligesindede under forholdsvis kontrollerede forhold. Jeg kan ikke se meningen med at gå på stadion og lave kaos, for så går det ud over tilfældige familier. Det er latterligt.
- Hvis du tager til Polen, så findes der faktisk en liga med dommere. Du ville kunne undgå mange problemer med snyd, skader og politi, hvis du giver tilladelse til, at de kampe kan finde sted under særlige forhold, siger han.
Han sammenligner slåskampene, der ofte involverer trænede sportsudøvere, med kampsporten mixed martial arts (MMA) i hold. Inden for MMA er både spark og slag tilladt.
De deltagende hold stammer fra miljøer omkring fodboldklubber som Fremad Amager, FC Midtjylland, AaB, Randers, FC København, Brøndby og Esbjerg.
Det fremgår af profilen "thetroublemakingvikings" på Instagram.
Alene i år har profilen dokumenteret 45 slåskampe på primært skandinavisk jord - i over halvdelen er en dansk fangruppering repræsenteret.
Slåskampe i skovområder er langt fra et nyt fænomen i fodboldverdenen.
En øget opmærksomhed på hooliganisme har tvunget slagsbrødrene ud i skovområder og lignende øde steder, lyder det fra Lise Joern.
Hun er forsker ved Syddansk Universitet og har igennem flere år fulgt det danske hooliganmiljø tæt.
Kampene er blevet langt mere koordinerede og minder i dag mere om en uofficiel sportsgren end om ukontrolleret vold.
- Gennem de seneste tyve år har vi set de her aftalte slåskampe i Danmark - i for eksempel England har man haft det i længere tid - på grund af love mod hooliganisme.
- Men i løbet af de seneste år har det udviklet sig til en slags sport i sig selv med ranglister og vindere. Det er meget organiseret, siger Lise Joern.
Bliver en mand eksempelvis slået i gulvet, skal holdkammeraterne have mulighed for at trække ham ud af den kæmpende klynge, fortæller både forsker og skovdreng.
Han er træt af at blive stigmatiseret som voldspsykopat eller hooligan. Han fortæller, at han hverken laver ballade på stadion eller tager stoffer.
- Jeg ved godt, at det er der nogle, der gør. Men det er ikke en fællesnævner. Og jeg ved godt, at det her ikke er lovligt.
- Jeg kender udmærket samfundets regler, men derfor kunne jeg godt tænke mig, at man fandt en løsning, så man afkriminaliserer de her kampe, siger han.
Som det ses i officielle sportsgrene, udtager skovholdene ligeledes ungdomshold. Helt ned til U18-hold med kæmpere under 18 år bliver sendt i nævekamp.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC, som overvåger hooliganmiljøet.
/ritzau/