Redningsmandskab kæmper nu på fjerde døgn med at bekæmpe skovbrande på Gran Canaria og Tenerife.
Ifølge AFP er 11.000 mennesker evakueret fra flammerne på de spanske ferieøer, der har bredt sig over to arealer på henholdvis 10.000 og 14.000 hektar.
Lokale myndigheder oplyser til nyhedsbureauet, at 5.200 mennesker på Gran Canaria er evakueret. På Tenerife er tallet 5.700.
Fire fly med vandbomber og mere end 100 brandmænd arbejder på at slukke ilden, der blev startet af en 37-årig skovarbejder, der var ved at miste sit job. Han er anholdt og sigtet.