Cirka 25 kilomneter nordøst for Los Angeles er en skovbrand brudt ud og har indtil videre sendt over 1.000 indbyggere i byen Sierra Madre på flugt, skriver CNN.
Branden dækker et 160 hektar stort område, og for øjebilkket kæmper to helikoptere og 400 brandmænd med at tæmme ilden. Byens forvaltning er usikre på, hvad der har startet branden.
- Vi ved ikke, hvad der startede branden. Men vi ved dog, at det ikke var forårsaget af naturlige årsager, såsom lyn eller noget i den stil. Vi ved, at det er menneskeskabt, siger chef for byens forvaltning Elaine Aguilar til CNN Sunday Morning.
Indtil videre er ingen huse i byen blevet ramt af branden.