Fransk politi har onsdag morgen belejret en bygning, hvor en 24-årige mand, der menes at stå bag de seneste ugers drab på minoriteter i det sydvestlige Frankrig, menes at befinde sig.
Hans bror er angiveligt blevet anholdt, mens han selv tidligt onsdag morgen befinder sig i bygningen, hvorfra to politibetjente er blevet skudt og såret.
Den franske indenrigsminister Claude Gueant siger, at den 24-årige har haft adskillige rejser til Afghanistan og Pakistan og hævder at haft til hensigt at hævne Frankrigs militære engagementer.
"Han hævder at være hellig kriger og tilhøre al-Qaeda," siger Gueant til journalister på stedet, heriblandt fra nyhedsbureauet Reuters.
Svært bevæbnede politifolk i skudsikre veste hjelme gennemfører aktionen i en forstad til Toulouse - blot få kilometer fra den jødiske skole Ozar Hatorah, hvor tre jødiske elever og en lærer blev skudt og dræbt mandag.
Den 24-årige mistænkes også for at stå bag drabene på tre soldater nær Toulouse for nylig.