Intet middel er helligt. Biografer, busser, plakater og tv-annoncer.
De danske ungdomsuddannelser forsøger rask væk at tiltrække elever med reklamer. I alt brugte skolerne i 2010 godt 428 millioner kroner på markedsføring, skriver Jyllands-Posten.
Men det skal være slut, hvis landet får en ny regering, mener Nanna Westerby, der er uddannelsesordfører i SF.
"Pengene bør bruges mere fornuftigt, eksempelvis på undervisningsmaterialer og undervisning," siger hun til Jyllands-Posten.
Uddannelserne er finansieret via statens taxameterordning, der tildeler skolerne midler per elev, og skolerne har derfor en interesse i at tiltrække flest muligt.
Men oppositionspartierne indføre et etisk reklamekodeks for ungdomsuddannelserne, og hvis det ikke hjælper, skal der loft på reklameudgifterne.
I Dansk Vejlederforening mener man imidlertid ikke, at strengere regler vil få eleverne til at vælge anderledes.
"Det ville ikke betyde ret meget, da de fleste vælger uddannelse lige efter folkeskolen, og da bliver de alligevel præsenteret for ungdomsuddannelserne" forklarer formand Bo Svane Møller.
Kilde: JP