Selv om der ikke gælder et officielt karakterkrav for at komme i gymnasiet, har flere skoler indført minimumkarakterer, før de vil erklære en elev "egnet" til gymnasiet, skriver Berlingske.
Skolerne og deres uddannelsesvejledere har uofficielle tommelfingerregler for det faglige niveau for kommende gymnasieelever.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) understreger, at det er forbudt at fastsætte en grænse for karakterer for elever, som vurderes:
- Der er ingen faste faglige kriterier for uddannelsesparatheds-vurderingen til gymnasiet i 9. og 10. klasse. Der vil derfor være lokale forskelligheder. Men det er ikke i overensstemmelse med reglerne, hvis man fastsætter en fast karaktergrænse for uddannelsesparatheds-vurderingerne.
- Hvis eleverne er blevet erklæret ikke-uddannelsesparate, kan de altid bede om at få det revurderet, siger Christine Antorini i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Mark Jensen, der er formand for landets uddannelsesvejledere, påpeger dog, at mange uofficielt taler om karakterkrav.
- Der er mange kommuner, hvor UU-centrene (Ungdommens Uddannelsesvejledning, red.), skolerne og ungdomsuddannelserne har snakket sammen og lavet nogle tommelfingerregler eller retningslinjer, siger Mark Jensen til Berlingske.
Han mener, at der kan komme karakterkrav i dansk og matematik, når partierne går i gang med at forhandle om en gymnasiereform.
Regeringen har meldt ud, at den ønsker 02 i dansk og matematik som adgangskrav, mens Venstre og De Konservative ønsker barren sat ved karakteren 4 i de to fag. Dansk Folkeparti siger 4-7, mens Liberal Alliance ønsker 7.
På erhvervsskolerne er det allerede vedtaget, at man fra sommeren 2015 skal have mindst 02 i dansk og matematik for at komme ind.
Hvis gymnasier kræver mindst 7 i dansk og matematik, ville 44 procent af gymnasieeleverne ikke være kommet ind, viser en undersøgelse fra Undervisningsministeriet.
Blandt andet derfor mener Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, ikke, at de enkelte skoler bør have tommelfingerregler.
- 7 er altså den tredjehøjeste karakter, man kan få, så det er altså et ret højt krav at stille, siger formand for DGS, Mathilde Lynggaard Vinther, til Berlingske.
/ritzau/