Den understøttende undervisning blev indført med folkeskolereformen som en gave til skolerne, hvor man kunne få tid til alt det, som man tidligere måtte droppe på grund af tidsmangel.
Sådan lyder det fra formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, som svar på en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, der konkluderer, at kun 55 procent af skolerne har et klart fokus på, hvad undervisningen skal indeholde.
- Man konkluderer forkert. De store klare mål har man flere steder ikke lagt ned over det. Og det er helt rigtigt, og det mener jeg heller ikke var præmissen. Man stiller for firkantede krav og forventninger for noget, der havde en anden præmis, siger han.
Han mener, at formålet med den understøttende undervisning er, at skolerne får en stor pulje timer, som man spontant og fleksibelt kan bruge til det, man synes, børnene har brug for.
- Hele formålet med den understøttende undervisning var, at det ikke skulle være formålsbestemt og sat på skema. Det er gaven til læreren, så man nu har tid til det, vi i gamle dage sagde, at det har vi ikke rigtig tid til, siger Claus Hjortdal.
- Det kan være, at valget i Storbritannien giver anledning til spørgsmål, og så kan læreren spontant vælge at aflyse den planlagte undervisning for at diskutere valgresultatet. Og nej, det er ikke planlagt, men det giver god mening.
Danske Skoleelever har ifølge Politiken besøgt de fleste af landets skoler, og formand Jens Vase har i den forbindelse hørt fra elever, at de synes, at de spilder deres tid, når de har understøttende undervisning.
Claus Hjortdal svar til kritikken er, at elever ofte har en hullet hukommelse.
- Vi skal lytte til eleverne, men også gøre dem opmærksomme på, hvad de går og laver. Vi ved fra andre undersøgelser, at elevernes erindring om, hvad der er foregået, kan være meget sporadisk.
- Der er sket en enorm stigning i antallet af ud af huset-aktiviteter, og det er ikke noget af det, som eleverne ser som understøttende undervisning. Så billedet er mere nuanceret end som så, siger han.
Han mener, at man på skolerne skal være bedre til at inddrage eleverne i planlægningen og forståelsen af, hvorfor man gør, som man gør.
/ritzau/