En frygtelig retssag er netop begyndt i Østrig. Her står en lang række drenge og unge mænd tiltalt for blandt andet at have seksuelt udnyttet deres lærer samt forsøgt at brænde hendes lejlighed ned.
Det skriver flere britiske medier.
Sagen tog sin begyndelse, da en 28-årig lærer indledte et forhold til 17-årig tidligere elev, som ikke længere gik på hendes skole. Forholdet var fuldt lovligt efter østrigsk lov
Den unge mand pralede tilsyneladende med sin erobring, og kort efter blev læreren opsøgt af en gruppe teenagere i sit hjem. De unge hævdede, at de var en del af en større bande og truede med at afsløre lærerens forhold, hvis ikke de fik adgang til hendes hjem.
I starten brugte de lejligheden til at opbevare stoffer, men efterhånden gik de længere og længere. Den unge lærer blev voldtaget af både enkeltindivider og grupper, hun blev samtidig afpresset og tvunget til at betale for voldsmændenes mad, taxaer og cigaretter.
Gruppen af unge, der kommer fra Irak, Rumænien og Afghanistan, filmede deres overgreb, og da den rædselsslagne lærer frygtede at miste sit job, lod hun uhyrlighederne passere.
Misbruget begyndte i maj 2024 og kulminerede først i januar i år, da tre unge mellem 14 og 17 år brød ind i lejligheden, hvor de stjal ure, smykker og solbriller og efterfølgende satte ild på stedet i håb om at skjule deres spor.
Ifølge anklagemyndigheden er de drengene en del af en større bande, der typisk filmer og poster deres forbrydelser på sociale medier.
Omvendt erkender forsvaret flere af forholdene, men benægter kategorisk, at der skulle være sket seksuelle forbrydelser.
Retssagen fortsætter efter planen 15. oktober.