Anmeldelsen indløb til Syd- og Sønderjyllands Politi klokken 14.24. Alle skolens cirka 150 elever samt lærere blev hurtigt evakueret til den nærliggende Dybbøl-hal.
- Branden udviklede sig eksplosivt. Der er røget i omegnen af 12 klasseværelser, og fritidsordningen er totalt udbrændt, siger vagthavende til Avisen.dk.
En brandmand er indlagt med røgforgiftning, men ellers er der ingen tilskadekomne, og branden er nu under kontrol.
Årsagen til branden er endnu ikke klarlagt, men den kommer efter en nat med fem påsatte containerbrande i området.