Fire ministre stod bag pilotprojektet "Kend dit land", som 3000 danske 4. klasse-elever deltog i sidste efterår.
Eleverne får mulighed for at komme på busture på kryds og tværs af landet for at stifte bekendtskab med dansk natur, kultur og historie.
Nu bliver projektet skudt rigtigt i gang. Læs mere om "Kend dit land" her.
* Bag projektet står de fire ministre kirke- og kulturminister Mette Bock (LA), miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), undervisningsminister Merete Riisager (LA) og børne- og socialminister Mai Mercado (K).
* Der er i alt afsat 79,9 millioner kroner fra 2019-2022 til projektet.
* Projektet er et samarbejde mellem stat og kommune. Staten yder tilskud til turene og udarbejder turforslag. Kommunerne står for al øvrig planlægning, booking af busser, overnatning og besøgssteder.
* Der er udviklet 15 ture på tværs af landet. En bustur er planlagt til at inkludere én overnatning og 2-4 besøgssteder.
* I efteråret deltog kommunerne København, Kalundborg, Esbjerg, Viborg, Favrskov, Fanø, Billund, Jammerbugt og Rebild i pilotprojektet, som nu bliver skudt i gang.
Kilde: Kulturministeriet
/ritzau/