Et stort antal udrykningskøretøjer fra Beredskab 4K og politiet er her tirsdag morgen rykket ud til Selsmoseskolen i Høje-Taastrup i forbindelse med en brand. Det er en del af skolen - en sportshal nær skolen, som brænder.
Og ifølge beredskabschef hos Beredskab 4K Dennis Ottosen, så er der tale om klare flammer, mindst en bygning, der er fuldt overtændt.
Politiet skriver på Twitter, at folk skal holde sig væk fra røgen.
Sammen med brandvæsenet er vi i øjeblikket på Taastrupgårdsvej, hvor der er brand i en forladt bygning. Taastrupgårdsvej er spærret i den østlige ende fra nr. 12 til Selsmosevej. Folk skal holde sig ude af røgfanen og lukke vinduer og døre...
Skolen er Ole Rømer Skolens afdeling Selsmosen, som tidligere hed Selsmoseskolen. Den er under nedrivning og blev lukket for børn og voksne i 2021.
Branden blev opdaget kort efter klokken seks, og de første meldinger gik på en bygning, som var "fuldt overtændt".
Foto: Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk