Eleverne på Gedved Skole kan formentlig se frem til en fridag mandag. Eller i hvert fald gang i fjernundervisningen. For der bliver næppe terpet verber eller reduceret brøker.
Skolen blev nemlig søndag raseret af en brand. Meldingen indløb klokken 14.38, og kort efter var brandvæsenet massivt til stede med flere slukningskøretøjer.
- Røgudviklingen er rimelig kraftig derude, og man er ved at finde ud af, hvor det kommer fra. Muligvis fra nogle solceller på tager, men det er ikke noget, vi kan lægge os fast på endnu , siger vagtchef ved Sydøstjyllands politi, Søren Liisberg, til Horsens Folkeblad.
Skolen ligger i byen Gedved nord for Horsens.