Den tidligere Miss Brasilien 24-årige Taiza Thomsen har været forsvundet siden torsdag. Den smukke brasilianer har ikke givet lyd fra sig, og brasiliansk politi frygter nu, at hun er blevet bortført.
»På dette tidspunkt kan vi ikke udelukke noget, heller ikke muligheden for, at hun er blevet bortført af menneskesmuglere,« siger politiinspektør Marcos David Salem ifølge AP til brasiliansk tv.
Taiza Thomsen blev Miss Brasilien i 2002, da den daværende Miss Brasilien fik frataget sin titel, fordi det vidste sig, at hun var gift. Taiza Thomsen repræsenterede derefter Brasilien i Miss Universe-konkurrrencen i 2003. Den høje, slanke, mørkhøjede kvinde har efter sin Miss-karriere læst journalistisk og boet og arbejdet i Belgien.
Thomsens familie har fortalt til brasilianske medier, at hun virkede som om, at nogen truede hende i perioden op til, at hun forsvandt.
Brasiliansk politi fortsætter efterforskningen efter den tidligere Miss.