- Velkommen til verden bassemand!
Sådan indleder den kendte skuespillerinde et opslag på det sociale medie Instagram for at fortælle sine næsten 16.000 følgere om endnu en familieudvidelse mandag den 27. juni..
Skuespilleren Sara Hjort Ditlevsen og hendes mand, lægen Jacob Lawaetz, har nemlig udvidet familien igen.
Se det skønne babybillede lige herunder.
Sara Hjort Ditlevsen og Jacob Lawaetz har også sammen datteren Selma, som kom til verden i foråret 2020 - knap et år efter, at parret blev gift.
Den 34-årige skuespillerinde, der blandt andet er kendt for tv-serier som "Rita", "Gidseltagningen" og "Advokaten", blev gift med Jacob Lawaetz i sommeren 2019.
Netop nu er Sara Hjort Ditlevsen aktuel i TV 2-dramaet "Dag & nat", der sjovt nok foregår på en fødeafdeling.