I dag er det 1. søndag i advent og rundt i landet får traditionerne lov at springe ud i fuldt flor.
En helt ny tradition kunne blive at følge den lige så nye advents-kalender med Danmarks populæreste dansktop-par.
I dag er alle første afsnit ukommet og her fortæller Keld og Hilda Heick blandt andet om at føle sig yngre end dåbsattesterne faktisk afslører.
Men selv om skindet bedrager og parret føler sig adskillige årtier yngre, så er alderen alligevel så småt ved at indhente det ellers tilsyneladende utrættelige ægtepar Keld og Hilda Heick.
Derfor har de besluttet sig for, at nu skal det være slut. I år har de nemlig for sidste gang nogensinde udgivet et album - og det er oven i købet et julealbum.
Årsagen til, at det 77-årige par ikke længere orker at gå i studiet og indspille hits er, at det faktisk er et stort og udmattende arbejde.
De føler simpelthen, at det er på tide at drosle lidt ned.
Det fortæller de blandt andet om i adventskalenderen “På sidste julevers”, som er en gratis streaming-serie, der udkommer på Youtube i fire afsnit - et hver søndag helt frem til juleaften.
Her kan du også se, hvordan der pyntes til jul i Heick-hjemmet.
Hvem mon bestemmer, hvor nisserne skal stå?
Du kommer også en tur med i pladetudiet i Toscana og skulle julestemningen mangle lidt, så får den med garanti et nyk op i første afsnit af "På sidste julevers", som du kan nyde lige her.