Politiet var allerede tidligt i morges ude med advarsler til landets billister.
Vintervejret har ramt Danmark med masser af glatte veje til følge.
Således mistede en fører fuldstændig herredømmet over bilen, da den mistede vejgrebet.
Bilen fortsatte derfor ud i græsset ved siden af vejen.
Det fortæller presse-fotos.dk.
Bilen hænger nu oppe i en større busk, hvor bagenden er løftet et betydeligt stykker over jorden.
Presse-fotos.dks udsendte fortæller fra stedet, at en person er taget ind i ambulancen på stedet.
Ulykken er sket på Faaborgvej mellem rundkørslen ved Hillerslev og Heden på Fyn.
Mediet er for nuværende ikke yderligere bekendt med omstændighederne omkring ulykken.