Hemmelige lydoptagelser og en politiagents forklaring kan i det væsentlige indgå som bevis i sagen om drabet i 2016 på den gravide Louise Borglit.
Det har Retten i Glostrup afgjort i en kendelse fredag.
I sagen blev en 29-årig mand i 2022 tiltalt for drab, og i juni har Retten i Glostrup brugt flere dage på at behandle sagen, hvor den tiltalte nægter sig skyldig.
Men en strid om brugen af en politiagent og hemmelige optagelser har sat sagen på pause. Det er den strid, som byretten fredag har afgjort.
Spørgsmålet er dog ikke endeligt afgjort, for forsvarer Christina Schønsted har kæret til landsretten. Det oplyser hun til Ritzau.
Som led i efterforskningen af sagen har en PET-agent været indsat i fængslet med dæknavnet "Frank". Dækhistorien var, at han var taget i forbindelse med en sag om hash og vold i Grønland.
Han fik samvær med den 29-årige i fængslet, og i omkring tre uger talte de sammen - blandt andet om drabet på Louise Borglit i Elverparken i Herlev i 2016.
Anklagemyndigheden har under sagen afspillet 73 skjulte optagelser, heraf er de 72 lydklip, mens det sidste er et videoklip.
De video- og lydoptagelser af samtalerne mellem den 29-årige og "Frank" i Enner Mark Fængsel, der ligger forud for 18. november 2020, må bruges som beviser i sagen.
Det samme må rumaflytninger fra tiltaltes celle forud for samme dato.
Også lydoptagelser mellem den tiltalte og agenten fra besøgsrum i Nørre Snede Fængsel og optagelser i den tiltaltes celle i det fængsel får grønt lys.
Imens afviser Retten i Glostrup, at lydoptagelser af samtaler fra 18. til 21. november 2020 i Enner Mark Fængsel samt aflytningen af cellen 21. og 22. november må bruges som beviser.
For de har - modsat de andre samtaler - "karakter af afhøringer og er ulovligt tilvejebragte beviser", lyder det i kendelsen.
- Da der er tale om en grovere konventionskrænkelse kan lydoptagelserne den 18. og 21. november 2020 - samt lydoptagelserne den 22. november 2020, som har sammenhæng hermed - ikke indgå som beviser i sagen, skriver retten.
Netop argumentet om, at samtalerne har karakter af afhøringer, har lydt fra forsvarer Christina Schønsted.
Og ved en afhøring har en sigtet ret til en forsvarer, og den mistænkte skal informeres om sin ret til ikke at udtale sig.
Agent "Frank" har om en af de nu afviste optagelser fra 18. november 2020, fortalt, at han under samtalen fik en fornemmelse af, at den tiltalte tilstod drabet.
Agentens forklaring om de optagelser, der ikke må bruges, må heller ikke indgå i sagen.
Specialanklager Bo Bjerregaard har ønsket, at alle optagelserne blev tilladt.
- Jeg er tilfreds med, at retten et langt stykke hen ad vejen er enig i, at optagelserne kan indgå som bevis i sagen, siger han i en pressemeddelelse og tilføjer, at de overvejer, om de vil gå til landsretten med de afviste optagelser.
Selve indsættelsen af agenten "Frank" som infiltrator i fængslet var i orden, fastslår byretten. Retten henviser til, at der er tale om "særdeles alvorlig kriminalitet", og at andre efterforskningsmetoder var udtømte.
Byretten har også set på, om lydoptagelserne med det aflytningsudstyr, som "Frank" havde på i fængslet, krænkede Menneskerettighedskonventionens artikel om ret til respekt for privatliv.
Legalitetsprincippet findes at være krænket, men alligevel kan optagelserne bruges, mener retten.
Forsvarets rettigheder er respekteret, og der antages ikke at være tale om eneste eller afgørende bevis, lyder begrundelsen blandt andet.
På grund af spørgsmålet om de skjulte optagelser er sagen blevet udskudt. Egentlig var dommen ventet i slutningen af juni, men nu afgøres den først i efteråret. Der er berammet to dage - 27. september og 10. oktober.
/ritzau/