Pernille Skipper, der er formand for Enhedslisten, advarer i sin 1. maj-tale i Kastrup onsdag morgen mod nogle af de nye partier, der stiller op for første gang ved det kommende folketingsvalg.
Med slet skjult adresse til Nye Borgerlige og Stram Kurs advarer hun i sin tale mod at give for meget plads til islamfjendtlige partier.
- De har glemt, at vores oldeforældre, bedsteforældre og forældre byggede Velfærdsdanmark på et fundament af demokrati og lige rettigheder til alle.
- De lod ikke nogen slå en kile ned mellem murere og tømrere, mellem dem i arbejde og dem uden. Eller mellem dem, der har den ene eller den anden religion, siger hun.
Pernille Skipper opfordrer til, at man slår ring om dem, der bliver lagt for had af ekstremister.
- Vi skal ikke tillade, at valgkampen bliver en konkurrence om, hvem der kan være hårdest ved muslimer eller mennesker fra andre lande.
- Vi skal ikke have et valg, der splitter. Vi skal have et valg, der samler os og styrker vores fællesskab, siger hun.
I talen opfordrede Skipper også Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen til at træde ud af det velfærdsforlig, der gradvist får pensionsalderen til at stige de kommende år i takt med, at levealderen også stiger.
Frederiksen har foreslået, at man indfører en særlig ret til tidligere pension for dem, der er slidt ned efter at have været mange år på arbejdsmarkedet.
Det er bare ikke nok, hvis man spørger Enhedslisten.
- Det kan ikke gøre det, at I vil lade nogle gå fra lidt før, når pensionsalderen stadig stiger. Vi er ikke i mål, hvis en murer kan gå fra som 72-årig i stedet for som 75-årig, siger Pernille Skipper.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.