Nyslåede ægtefolk lover hinanden evig troskab til døden.
Men nyforelskelsen og bryllupsrejsen ender ofte med skænderier, brudte løfter og skilsmisse.
Faktisk havner næsten halvdelen af alle vielser før eller siden i skilsmisse-statistikkerne. Og knap hver tredje af samtlige skilsmisser finder sted før det sjette ægteskabsår - de fleste går faktisk fra hinanden, inden de første tre år er gået.
Det viser tal fra Danmarks Statistik, skriver Berlingske Tidende.
"I Danmark gifter vi os på grund af forelskelse, men når den er gået over, opdager vi virkeligheden. Og det betyder, at man skal give og gå på kompromis. Det kan være svært for mange," siger ægteskabsrådgiver Karen Zimsen.
En italiensk undersøgelse peger på, at forelskelsen 'går over' efter ét cirka et år.
Kilde: Berlingske