Det skal blive interessant at gå til rytmiske koncerter i det nye år. Forestil Dem Oasis-forsanger Liam Gallagher krænge Cigarettes & Alcohol ud af gavflaben med et nikotinplaster klæbet i panden ? eller Cypress Hill, som rapper Roll it up, light it up, smoke it up , mens odeuren fra det sammenstimlede publikum mest af alt lugter af kropsdampe og -udslip som lunken luft, perspireret urin, sved og dårlig ånde.
Scenarierne finstemmer med intentionerne i den nye rygelov, som træder i kraft 1. april 2007. Så det er ingen aprilsnar, at en af rockens trofaste rejsefæller, tobakken, nu skal skoddes og skilles. På kommando og hjemmebane. Sundhedsmæssigt giver det selvfølgelig god mening. Men skal staten og diverse græsrodsorganisationer have lov til at regulere i alle forhold, der begrænser eller skader vore luftveje og fysiske helbred? Naturligvis ikke. Vi bør have adgang til oplevelser med og uden røg ? og vi accellererer skruen uden ende, hvis alt skal være poleret og puritansk. Skal vi tænke tanken videre og forbyde benzindrevne køretøjer på offentlige områder? Næ nej, vel? Det tænkte vi nok.
Er du ikke-ryger og vil høre Oasis, forbered dig derfor på halvanden time med tjære i lungerne. Eller forsøg at få bandet til at spille på den tobaksfri venue, som København forhåbentlig får med tiden. Den kliniske kunst duer i hvert fald ikke ? rocken skal ikke under diktat, men bør have plads til alt og alle. Både røgen og ånden.