»I mange år har jeg levet på en løgn - jeg var altid ham, der talte meget, men jeg fortalte aldrig hele sandheden. Folk så mig som den glade cykelrytter, der havde overskud til at grine, selv når det så sort ud. Sådan var det ikke.«
Sådan startede en tydeligt rørt Jesper Skibby præsentationen af sin kontroversielle bog ?Forstå mig ret?. Ordene blev læst op fra et stykke papir for at undgå at snuble over ordene. Bogen indeholder ifølge Jesper Skibby sandheden om ham selv, der i blandt sandheden om et omfattende dopingmisbrug af blandt andet EPO, væksthormon og anabole steroider igennem en stor del af hans karriere.
»Det har været et stort maskespil over for omverden og den almindelige dansker og det har været et stort bedrag fra min side,« siger Jesper Skibby.
Ifølge Jesper Skibby kommer bogen nu, fordi han for nyligt fik det andet af to børn, og begge børn skal kende sandheden om deres far.
Ifølge Jesper Skibby var det hans eget valg at tage doping, og han har formået at holde det hemmeligt for læger, holdkammerater og familie igennem hele karrieren.
»På et eller andet tidspunkt går man hen og bliver den lille kemiprofessor, og så er man også sådan nogenlunde klar over, hvordan man skal håndtere sådan nogle ting,« siger Jesper Skibby, der indrømmer, at han var bange for at blive opdaget.
Jesper Skibby håber, at hans bog også kan være med til at få yngre cykelryttere til at holde sig uden for dopingmisbrug.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.