Mindst tre mennesker meldes dræbt i den italienske havneby Genova, efter at et skib med kurs mod Sicilien har ramt et kontroltårn i havnen. Det rapporterer nyhedsbureauet AFP med henvisning til redningsfolk og lokale medier.
Der befandt sig tilsyneladende adskillige mennesker i tårnet, omkring 10 personer, da kollisionen fandt sted. Derefter styrtede dele af tårnet i havnen efter sammenstødet, og flere mennesker faldt også i vandet.
Ulykkesskibet havde kurs mod Messina på Sicilien.
/ritzau/AFP