Svenske strippere bliver i disse tider klædt af i mere end én forstand, efter at skattevæsenet har kigget nærmere på deres økonomi.
Det svenske skattevæsen har fundet luppen frem overfor internetsider, hvor der betales for at se kvinder smide tøjet, skriver BBC.
500 svenske strippere kan blive ramt af indsatsen, der særligt er rettet mod kvinder, der betales for at smide kludene foran et webkamera.
Det vurderes, at den svenske stat mister i omegnen af 40 millioner svenske kroner, fordi der ikke betales skat af de lystige aktiviteter. Halvdelen af indtægter fra netstrip skal ifølge reglerne beskattes.
I Danmark er man også opmærksom på problemet, og der kigges på både strip og poker ligesom i Sverige.
Det kan dog være et besværligt arbejde at finde frem til siderne, og visse svenske søgemaskiner er kommet til kort i bestræbelserne.